Tipptoppblindtarmopp!

Naa kommer jeg rett fra kontroll besoek paa sykehuset og jeg er nesten frisk og rask og klar for hjemreise! :)
Jeg er fortsatt sliten, har litt smerter og tar masse piller.. men jeg er frisk nok til aa shoppe, spise ute, ligge paa siden naar jeg sover og ikke minst frisk nok til aa fly! Saann det ser ut, med mindre det blir noen forandringer (noe som er lite sannsynlig) saa flyr vi fra Wellington til Auckland imorgen, der blir vi i to netter foer vi starter den lange flyreisen hjem til Norge og Trysil. Vi lander paa Gardermoen den 16. feb kl 20.00.

For de av dere som er litt oppservante saa er hjem reisen fire dager tidligere enn den egentlig skulle, og det er jo som dere sikkert skjoenner fordi jeg ikke har vaert istand til aa fly foer naa. Vi skulle jo egentlig vaert i USA i 13 dager, men ettersom det ikke var igjen mye tid der, og at vi ikke helt visste hvilken form jeg var i, saa bestemte vi oss for aa dra rett hjem fra New Zealand.
Lit synd at viu gaar glipp av USA, men saann ble det, ogsaa faar vi heller glede oss til vi skal dit senere en gang! For det skal vi!!

Jens har tatt godt vare paa meg og orndet alt for meg mens jeg har vaert paa sykehuset eller ligget paa hotellet og vaert for sliten til aa gjoere noe som helst. Han har snakket med legene, med forsikringsselkapet, med kilroy og med de der hjemme! Hele sykehusoppholdet og dagene etter det hadde ikke vaert det samme uten han... :) Han har kjoept med god mat til meg, holdt meg med selskap naar jeg har kjedet meg og troestet meg naar jeg har vaert lei meg! Hva skulle man gjort uten Jens?

Naa bor vi paa hotell midt i sentrum! Det er en deilig fornadring fra backpacker hostellene, soesielt med tanke paa at de har veldig gode sneger og roomservice! (noe som var godt aa ha de foerste dagene...) Vi koser oss med boeker, sudoku, film og dagbok skriving. De siste dagene har jeg vaert frisk nok til aa ga rundt, saa vi har shoppa litt og spist baade lunsj og middag ute! :) Vi var nede i restauranten paa hotellet (firestjerners!!) for aa spise middag her en dag. All bagasjen vaar er i auvkland, saa de eneste klaerene jeg hadde var det jeg hadde paa meg naar jeg dro paa sykehuset. - og der kom vi inn i den fine restauranten med joggebukse og hawaiianas. Vi fikk noen stygge blikk av de fine damene som satt der, og foelte oss ikke helt hjemme... Dagen etter dro vi ut, saa jeg fik kjeopt meg noen litt mer anstendige klaer... :)

Saann situasjonen er naa, saa gleder vi oss veldig masse til aa komme hjem begge to! Det begynner aa bil litt kjedelig aa bare vaere her og vente paa aa faaa fly hjem.(spesielt for jens, som er ganske rastloes om dagen!!) Det skal bli godt aa komme hjem til familie og venner, og vinter og OL og sin egen seng! :)
Men foer vi flyr hjem har vi en liten ting til paa skjema. Paa soendag, i Auckland, har jens booket seg fallskjermhopp! (desverre faar jeg jo ikke vaert med poaa det) Men det blir spennende og goey! :) - og kanskje litt skummelt...

Vi sees snart alle sammen om ikke saa lenge! :)

-og takk til jens for det forrige innlegget! :)

Stadig i Wellington, NZ....

Hej alle i soede venner, familiemedlemmer og fans af Marits Rejseblog! Inden jeg fortsaetter vil jeg give mig selv til kende; Jeg hedder Jens Bak og har overtaget tjansen med lidt skriveri paa marits blog i denne lidt specielle andledning. Hvis i undre jer over hvorfor Marit ikke har skrevet i nogen tid nu, er det altsaa ikke fodi hun ikke vil skrive mere, men fordi hun er forhindret i at komme til en computer lige pt.( Jeg haaber i kan forstaa mit danske-skrivesprog alle i dejlige mennesker nordpaa=) )Marit og jeg har faaet en noget kedelig aendring i vores ellers helt fantastiske rejse, vi er nemlig strandet lidt her i Wellington, naermere betegnet Wellington Sygehus. Marit, den ellers saa sunde og staerke jente=), maatte koeres paa sygehus for 5 dage siden, med hvad der viste sig at vaere en meget betaendt blindtarm. Hun fik bare pludselig ondt i maven og efter et par pernodiler, og stadig ondt i maven, koerte vi paa skadestuen. Her blev hun undersoegt og oppereret morgenen efter. Nu ligger hun paa plejeafdelingen og kommer sig til kraefter igen. Hun har det efter omstaendighedderne godt, men er meget afkraeftet og stadig oem i maven efter opperationen. Det gaar bedre med hende dag for dag, og laegerne siger hun sandsynligvis bliver udskrevet om nogle faa dage. Jeg bor paa et hostel her i byen, men er sammen med min elskede marit det meste af dagen paa sygehuset. Her spiller vi kort, laeser boeger og snakker en masse om..oehh ja alt muligt! De sidte 2 dage har vi ogsaa vaeret ude og gaa en tur med Marit i koerestol og solbriller...-hun ser ret kull ud! Hospitalet er meget fint, og alle laeger og sygeplegere er meget venlige og dyktige. Marit er lidt traet af maden, men det er der vist ikke noget at sige til, har smagt paa den, den er ikke saa spaendende...Jeg sniger lidt forskellige "go-mads-ting" ind til hende naar jeg har mulilghedden=)

De andre 3 jenter(Mari, Hanna og Matilda) vi rejste med er taget videre nordpaa, og rammer Aukland i morgen hvor de afleverer vores store campervan som har vaeret vores hjem her NZ. De skal alle sammen flyve fra Aukland paa soendag, det skulle vi jo egentlig ogsaa men det er vi jo blevet forhindret i=( Angaaende vores USA-tur saa ved vi ikke rigtig hvad der kommer til at ske endnu. Jeg tror maaske det ender med at vi udsaetter turen til en anden gang, fordi Marit uanset hvad ikke vil vaere i stand til den lange flyvetur foer om minimum en uges tid.- Og selvom hun maasske bliver flyveklar lidt tidligere end forventet vil der stadig gaa mange dage foer hun er helt ved sine kraefter igen. Jeg snakker stadig med Killroy og vores forsikringsselvskab og ved derfor ikke helt hvad det ender med endnu.

Jeg er sikker paa at jeg skal hilse en helt masse masse fra Marit som ligger og sover trygt i sin hvide seng nu...

Aller kaerligst,

Jens.

Ps. - Jeg lover at jeg passer paa hende med livet mit =)